søndag den 10. december 2017

Samme scene mange år senere

Vi har i mange år haft et foto af sangsvaner med vores hus i baggrunden hængende på væggen i stuen. Vi tog billedet en dag i starten af 1990'erne. På det tidspunkt havde vi bygget ovenpå (1989), hvilket kan ses af døren i gavlen på overetagen. Men vi havde endnu ikke lavet vores store ombygning (2000), hvor vi forvandlede tilbygningen til en svenskinspireret træhytte, og vi fik nyt tag med udhæng og stort udsigtsvindue i gavlen mv. på selve huset.

 
De senere dage her i december har der ligget en pæn flok sangsvaner på næsten samme sted i vejlen. De har sunget smukt for os om aftenen. Så selvfølgelig skulle vi da have et billede af næsten samme scene her omkring 25 år senere.
 
 

tirsdag den 28. november 2017

Suppe - et grundstof


 
Suppe, lavet fra bunden, kogt ude i brændeskuret, gør en forskel!
En stor suppehøne og kalvekødet



Det er ikke nok med suppeben
Der skal også kød til en god suppe


Kødet skal koge
Og skummes.





Så kommer urterne.
Porrer, selleritoppe - og rod. Persillerødder, løg, hvidløg, timian, laurbær. Og gulerødder.
I rigelige mængder. Alt sammen hentet fra haven.

 
Og mere løg. For mange løg kan give en for sød suppe.



Men her er det den brune løgskal i rigelige mængder! Det giver farven - bouillon. Og så skal det
simre...



I mange timer, seks, syv, ja otte timer



Så skal suppen sigtes. Urterne sigtes fra til hønsene.





Kødet pilles fra til:
Høns i tarteletter, kalvesylte, høns i karry



Resten går til musvåger, kragefugle, måger og ræve ude på engen.



Suppen er klar som gin og farvet som rav.
Den smager himmelsk. Den spises som suppe og ramen med nudler.
Den bruges til risotto og koges med kikærter.
Suppen kan laves til sky, bare lidt husblas. Og så er den prikken over i'et, når der her i huset laves brun sovs.
For det kan vi godt finde på...



 

fredag den 24. november 2017

Aaahhh, nye gummistøvler!

 
Længe savnede
 
 
De gamle, totalt nedslidte, er smidt i affaldscontaineren, to par!
 
 
Ud på engen...
 
 
På besøg ved kompostbeholderen
 
 
Vandre gennem grønkål...
 
 
Grave orm til hønsene. 
 
 
 
 
 

søndag den 22. oktober 2017

Tulipaner i tykt og tyndt

Vi har noget med tulipaner. Det har vi haft, siden vi var i det nordvestlige Himalaya i Kirgisistan for ti år siden. Vi boede i telte en uge oppe i bjergene, netop den uge, hvor forårsvejret slog igennem. Da vi gik ned igen gennem dalene var de små, fine, vilde skovtulipaner sprunget ud på skråningerne...

 
Så nu har vi lavet tulipanbed i vores "forårs-blomstereng" under frugttræerne. Vi tog det billede her i maj i år som en huskeseddel til efteråret om, hvor i bedet det står noget TYNDT med tulipaner. 
 
 
Derfor er vi nu klar til at fylde ud!
 
 
 
Vi lægger løgene ud ovenpå jorden til at begynde med, så vi ikke graver flere ned oven i hinanden.
 
 
50 nye tulipaner til at supplere oplevelsen til foråret
 
 
Sådan cirka 10 centimeter ned - og videre til den næste...
 
 
Så venter vi bare på foråret, hvor der gerne skulle være TYKT med tulipaner i bedet - og forhåbentlig udsigt til en meget bedre sommer end i år!
 
 
 
 
 
 
 

torsdag den 7. september 2017

En mårhund mindre i Vejlerne

Vi fandt i går en mårhund, som var blevet kørt ihjel på hovedvejen uden for Vesløs. Formentlig en stor hvalp. Selvfølgelig en trist skæbne for dyret selv, men kun en fordel for Vejlernes ynglefugle.


Jeg kontaktede driftsleder Niels Lisborg om fundet, og han fortalte, at der yderligere er fundet en trafikdræbt mårhund fornylig plus tre fanget i fælder. Altså fem i alt.

De vildtkameraer, som er opstillet på reservatets dæmninger, dokumenterer også, at mårhunden for alvor har indtaget Vejlerne. Samtidig har ynglesuccesen for Vejlernes vadefugle været helt i bund i år, selv på den store Bygholmeng.

Formentlig har rævene stadig større negativ betydning for ynglefuglene end mårhunden, men mårhundenes indtog gavner ikke situationen. Derfor vil Vejlerne også opruste i bekæmpelsen af rovdyrene.



lørdag den 26. august 2017

Fine grønlandske ynglefugle

På vores sommerrejse til Syd- og Vestgrønland havde vi også nogle fine oplevelser med ynglefugle.
 
 
Her i Storsøen ved Qaqortoq (Julianehåb) yngler der flere par islommer. Egentlig den amerikanske art af de store lommer. Her i Eurasien har vi hvidnæbbet lom. Men islommen har også indtaget Island og Grønland som yngleområde - som i øvrigt en af ganske få amerikanske arter.
 
 
Meget store - og meget smukke
 
 
Mon der er en fisk dernede?
 
 
Næsten som en dans på vandet
 
 
Den store overraskelse var, at vi fandt et kuld ny-udfløjne unger af silkehale ved Narsarsuaq, hvor der efterhånden er en hel lille plantage i dalen med delvist indførte træarter. Her dokumentationsbilleder af en af ungerne. 
 
 
Silkehalen har spøgt i området i nogle år og har formentlig også ynglet, men det her er ifølge de grønlandskyndige fuglefolk, vi har kontaktet, faktisk de første sikre beviser for ynglende silkehale i Grønland.
 
 
Herunder sidder en af silkehale-ungerne sammen med en ung vindrossel, som faktisk også er en relativ ny ynglefugl i Grønland.
 
 
Silkehalen yngler både i Nordeuropa og Nordamerika, men ynglefuglene i Grønland stammer mest sandsynligt fra en europæisk invasion. Arten er også netop begyndt at yngle på Island.
 
 
 
 
 
 
 
 
 

onsdag den 23. august 2017

Flyvemyrer på sent togt


Det er en årligt tilbagevendende begivenhed på terrassen. Den dag kommer, hvor myrerne - eller en del af dem - pludselig bliver til flyvemyrer for at videreføre slægten.


Det skete i dag, men først hen under aften. Først da var varmen på den halvkølige solskinsdag måske passende mellem stenene. Og det skete usædvanligt sent på året - formentlig endnu en konsekvens af den elendige sommer. Vel den dårligste sommer siden 1987, i hvert fald målt på ustabilitet. Har vi overhovedet haft tre sommerdage i træk?



Nå, myrerne fik alligevel realiseret flyveturen. Op i græsset og helt til tops i mynten, inden de tog på vingerne.

 


Mange af dem for blot at ende i maven på stærene, der som altid
var klar til festmåltidet med lidt flyveakrobatik over brændeskuret.